Projektleder

Projektleder til tagentrepriser

 

Vil du have ansvar for dine egne projekter, frihed til at drive dem og et stærkt hold af egne håndværkere i ryggen?

Hos Protan Entreprenør A/S søger vi en projektleder, der kan drive vores tagentrepriser fra opstart til aflevering.

Du bliver vores ansigt ud mod kunden og får ansvar for planlægning, økonomi, bemanding, kvalitet og den daglige ledelse af håndværkerne på dine projekter.

 

Dit ansvar

Du vil typisk have omkring fem igangværende projekter ad gangen med entreprisesummer fra ca. 0,5 til 10 mio. kr.

Du får blandt andet ansvar for:

  • planlægning og styring fra opstart til aflevering
  • projektøkonomi, budget, stade og forecast
  • bemanding, materialer og produktion
  • daglig ledelse af egne håndværkere
  • fremdrift, kvalitet og sikkerhed
  • dialog med kunder, byggeledelser og samarbejdspartnere
  • ændringer, ekstraarbejder og den kommercielle opfølgning
  • koordinering af underleverandører og leverancer

Du vil typisk have den daglige ledelse af omkring 15 håndværkere. På sigt kan rollen også indeholde formelt personaleansvar.

Du refererer direkte til virksomhedens direktør og har løbende mulighed for sparring om økonomi, kunder, kontrakter og større beslutninger.

 

Hvem leder vi efter?

Den oplagte kandidat kommer fra tagbranchen og kan tage ansvar fra første dag.

Men vi er også åbne for en erfaren projektleder eller byggeleder fra andre dele af byggebranchen, hvis du har erfaring med at lede håndværkere og er klar til at lære det tagtekniske.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • har erfaring med projekt- eller byggeledelse
  • har erfaring med ledelse af håndværkere
  • forstår projektøkonomi og kan styre efter både fremdrift og resultat
  • kan håndtere flere projekter samtidig
  • har kommerciel forståelse og er stærk i kundedialogen
  • arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan være håndværksuddannet, bygningskonstruktør, tekniker eller have en anden relevant baggrund.

 

Byggeplads og kontor

Det er ikke en ren kontorstilling. Som udgangspunkt skal du regne med cirka 60 % af tiden på byggepladserne og 40 % på vores kontor i Viby J. Vores projekter ligger primært i Jylland og på Fyn, så kørsel er en naturlig del af jobbet.

 

Hos Protan Entreprenør

Vi er en flad organisation med korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar.

Vi er 8 funktionærer og cirka 35 faste tagdækkere og montører og udfører tagpap, tagfolie og komplette tagløsninger.

Som en del af Protan-koncernen har vi samtidig en international organisation og stærke kompetencer inden for membraner og tagløsninger i ryggen.

 

Hvad får du?

Du får et job med reel indflydelse, egne projekter og mulighed for at arbejde tæt sammen med både håndværkere og kunder.

Vi tilbyder pension, sundhedsforsikring, telefon og øvrige sædvanlige personalegoder. Firmabil kan indgå afhængigt af den konkrete aftale.

Løn aftales efter erfaring og kvalifikationer.

 

Skal det være dit næste projekt?

Send dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor jobbet passer til dig.

Du behøver ikke komme fra tagbranchen. Har du erfaring med at drive byggeprojekter, lede håndværkere og tage ansvar for økonomien, vil vi gerne høre fra dig.

Vi vurderer kandidaterne løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige.